Pressechef med politisk tæft og redaktionelt blik til TDC NET
Job Description
Erfaren pressechef med stærkt journalistisk netværk, samfundspolitisk blik og kommerciel forståelse
Går vores net ned, går samfundet i stå. TDC NET søger en erfaren og velfunderet pressechef, der kan omsætte vores samfundskritiske rolle til historier, som beslutningstagere, medier og offentlighed ikke kan overse.
TDC NET er rygraden i Danmarks digitale infrastruktur og en afgørende forudsætning for et sikkert og velfungerende digitalt samfund. For at styrke vores position hos ’stakeholder-Danmark’ søger vi nu en erfaren kommunikatør, der formår at omsætte komplekse dagsordener og tekniske data til vedkommende og landsdækkende historier.
Om jobbet
Du bliver en central del af teamet External Communications & Public Affairs og refererer direkte til vores Vice President for området. Din primære opgave bliver at rykke opfattelsen af TDC NET hos beslutningstagere, medier og meningsdannere.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer på tværs af organisationen – herunder vores public affairs-medarbejdere, brand manager og social media manager samt vores direktion.
Nøgleopgaver
- Agendasetting: Du opbygger, vinkler og pitcher historier til toneangivende medier og bruger målrettet dit netværk til at skabe synlighed, relevans og gennemslag for TDC NETs samfundsmæssige rolle
- Brobygger: Du oversætter tunge politiske dagsordener til nærværende pressehistorier i tæt samarbejde med public affairs-kollegaer.
- Pressestrategi: Du udarbejder og driver en langsigtet pressestrategi, der understøtter TDC NETs forretningsmæssige og samfundsmæssige mål, øger vores position blandt beslutningstagere og sikrer en tydelig og dagsordensættende tilstedeværelse i offentligheden
- Rådgivning: Du giver sparring af høj faglig kvalitet til ledelsen om medietræning, budskaber og krisehåndtering – og klæder interne eksperter på til at være eksterne talspersoner.
- Prioritering og issues management: Du sikrer, at ressourcerne bruges på det, der reelt flytter nålen og håndterer krisekommunikation professionelt.
"I vores team får du ansvar fra første dag, masser af plads til at folde din faglighed ud og ikke mindst et stærkt hold af gode kollegaer at spille sammen med. Vi glæder os til at få dig om bord".
Lasse Bjerre Sørensen, vice president for External Communications & Public Affairs,
TDC NET
Om dig
Hvem er du?
- Solid pressefaglig erfaring: Du har minimum 10 års erfaring med strategisk og operationelt pressearbejde fra en større virksomhed, en organisation, et ministerium eller en redaktion. Du har dokumenterede resultater med at skabe gennemslag i både landsdækkende medier og toneangivende nichemedier.
- Bredt journalistisk netværk: Du har et omfattende og aktivt netværk blandt journalister, redaktører og medier på tværs af det danske mediebillede. Du er vant til at arbejde målrettet og ved, hvilke historier der har nyhedsværdi.
- Politisk tæft: Du kender det politiske landskab på Christiansborg og i kommunerne og har forståelse for mediebilledets indflydelse på beslutningstagere.
- Redaktionelt overblik: Du evnen at spotte den gode historie i komplekse, tekniske data og omsætter den til vindende fortællinger med kommerciel og samfundspolitiskværdi.
- Holdspiller og brobygger: Du har gode relationelle evner, der gør, at du kan trække kollegaer fra andre fagdiscipliner med dig, og du har en lyst til at sejre i fællesskab.
- Beslutningskraft: Du har erfaringen til at agere selvstændigt og kan prioritere hårdt i en travl hverdag.
- Struktur: Du er struktureret og afslutter, hvad du har påbegyndt.
Hvad måles du på?
Din succes måles ikke på antallet af udsendte pressemeddelelser, men på den samlede effekt vi opnår. Du skal bidrage til øget ’reach’, en forbedret PR-score og Share of Voice samt en målbar flytning af opfattelsen af TDC NET som en uundværlig samfundsaktør.
Kontakt Information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du skrive til vice president for External Communications & Public Affairs, Lasse Bjerre Sørensen på
Arbejdssted
Teglholmsgade 1, København
Ansøgningsfrist
Er du klar til at sætte strøm til Danmarks digitale fortælling?
Ansøgningsfristen er den 1. november 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet.
Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.
#J-18808-LjbffrReady to apply for this position?
Apply directly through the official application portal.