Home › Jobs › Danmark › Salgskonsulent til kommunerne
🇪🇺 Danmark • Permanent

Salgskonsulent til kommunerne

🏢 Axitare Denmark ApS 📍 aalborg 💰 kr600 - kr750 📅 27 October 2026

Job Description

Axitare Denmark ApS | Fulmtid | Hjemmebaseret

Vil du kombinere din sundhedsfaglige baggrund med salg og være med til at udvikle fremtidens hjemmepleje?

Har du en sundhedsfaglig baggrund, flair for salg og lyst til at gøre en reel forskel i det danske sundhedsvæsen?

Hos Axitare arbejder vi med en af sundhedsvæsenets største udfordringer: Flere ældre, færre hænder og et stigende behov for intelligente løsninger i hjemmeplejen.

Vi udvikler innovative medicinrobotter, der hjælper borgere med at få deres medicin sikkert og enkelt i eget hjem. Vores løsning kan håndtere forskellige typer medicin og bidrager til øget medicinsikkerhed, større selvstændighed for borgeren og mere tid til den nære pleje.

Vi søger nu en engageret og resultatorienteret salgskonsulent, der vil være med til at åbne døre og udvikle vores samarbejde med kommunerne i Midt- og Nordjylland. Du får en hjemmebaseret stilling med firmabil, bonusordning, pension og sundhedsordning, og du kommer til at arbejde med noget, der gør en reel forskel for borgere og medarbejdere i hjemmeplejen.

Du får en central rolle i Axitares fortsatte vækst i Danmark og bliver ansvarlig for at udvikle salget til kommunerne i dit område.

Din vigtigste opgave bliver at skabe kontakt til nye kommuner, opbygge relationer til relevante beslutningstagere og omsætte dialoger til konkrete salgsmuligheder og samarbejdsaftaler.

Du skal trives med opsøgende salg og motiveres af at skabe nye muligheder. Samtidig forstår du, at salg til kommuner kræver faglig troværdighed, vedholdenhed og evnen til at opbygge tillid.

Du bliver en del af et lille, engageret dansk team og kommer til at arbejde tæt sammen med vores Country Manager og Implementeringsspecialist samt kolleger i vores nordiske organisation.

Stillingen er hjemmebaseret med udgangspunkt i Midt- eller Nordjylland, og du vil bruge en væsentlig del af din arbejdsdag på besøg hos kommunerne i regionen.

  • Opsøge nye kommunale kunder, åbne døre og skabe dialog med relevante beslutningstagere.
  • Booke og gennemføre kundemøder, produktpræsentationer og demonstrationer.
  • Opbygge stærke relationer til blandt andet hjemmeplejeledere, sygeplejersker, velfærdsteknologikonsulenter og kommunale beslutningstagere.
  • Afdække kommunernes behov og præsentere, hvordan Axitares løsning kan skabe værdi for både borgere, medarbejdere og kommuner.
  • Drive salgsprocessen fra første kontakt til pilotprojekter, samarbejdsaftaler og videre udbredelse.
  • Arbejde struktureret med salgsaktiviteter, pipeline og opfølgning, så muligheder bliver omsat til konkrete resultater.
  • Samarbejde tæt med kolleger om udvikling af kunderelationer, pilotprojekter og implementering.

Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund , eksempelvis som sygeplejerske, farmaceut, ergoterapeut, fysioterapeut eller en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Du har erfaring med salg, rådgivning eller kommercielt arbejde – gerne inden for sundhed, medico eller velfærdsteknologi.

Du behøver ikke nødvendigvis at have haft et traditionelt salgsbudget, men du skal have lysten og evnen til at opsøge nye kunder, skabe interesse og udvikle nye forretningsmuligheder.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har et naturligt salgsdrive og trives med at tage initiativ og skabe nye kontakter.
  • Har forståelse for sundhedsvæsenet og de udfordringer, kommunerne står overfor.
  • Gerne har erfaring med salg til kommuner eller kendskab til kommunale arbejdsgange og beslutningsprocesser.
  • Er god til at kommunikere med både sundhedsfaglige medarbejdere, ledere og beslutningstagere.
  • Er relationsstærk, troværdig og vedholdende – også når salgsprocesserne er lange.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet og følger dine opgaver helt til dørs.

For os er det vigtigste kombinationen af sundhedsfaglig forståelse, kommercielt drive og evnen til at skabe tillid og resultater.

Du lykkes i rollen, når du formår at åbne døre til nye kommuner, skabe en stærk pipeline og omsætte kundedialoger til konkrete samarbejder.

I begyndelsen vil du lære vores produkter og marked grundigt at kende og etablere kontakt til relevante kommuner i dit område.

På længere sigt bliver du en vigtig drivkraft i at udvikle nye kunderelationer, etablere pilotprojekter og sikre, at succesfulde samarbejder kan udvides.

Du får stor frihed til at planlægge din arbejdsdag, men vi forventer også, at du tager ansvar, arbejder proaktivt og motiveres af at skabe resultater.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en reel forskel for borgere og medarbejdere i hjemmeplejen.
  • Muligheden for at arbejde med en innovativ medicinrobot, der kan håndtere forskellige typer medicin og skabe værdi i den kommunale pleje.
  • En spændende salgsrolle med stort selvstændigt ansvar og mulighed for at præge udviklingen i din region.
  • En fleksibel og hjemmebaseret arbejdsdag med kundebesøg i Midt- og Nordjylland.
  • Et engageret team med korte beslutningsveje, tæt samarbejde og en uformel omgangstone.
  • Grundig introduktion til vores produkter og løbende sparring med danske og nordiske kolleger.
  • En attraktiv ansættelsespakke med pension, bonusordning, firmabil, sundhedsordning, telefon og computer.

Vil du være med på rejsen?

Vi leder efter dig, der både har hjertet med i sundhedsvæsenet og lysten til at skabe resultater gennem salg.

Vi afholder samtaler løbende.

Axitare er en nordisk velfærdsteknologivirksomhed med rødder i Finland og aktiviteter i Finland, Danmark og Sverige.

Vi udvikler intelligente løsninger til medicinhåndtering, som understøtter en mere sikker, effektiv og selvstændig hverdag for borgere i eget hjem.

#J-18808-Ljbffr

Ready to apply for this position?

Apply directly through the official application portal.

Apply Now →