Speditørelev til international transport hos Contino
Job Description
Speditørelev til international transport hos Contino
Vil du have en elevplads, hvor tempoet er højt, ansvaret er reelt, og hvor du bliver en del af en branche i udvikling? Så læs videre... Jutland (South)
Hos Contino søger vi en speditørelev, der har ambitioner, overblik og lysten til at komme fremad.
Som speditørelev arbejder du med internationale transporter og bliver oplært i at få logistik, planlægning og koordinering til at hænge sammen i praksis. Du lærer, hvordan varer flyttes effektivt og sikkert på tværs af landegrænser, og hvordan man finder den rigtige løsning, når virkeligheden ændrer sig undervejs.
Skoleopholdene foregår på IBC i Kolding, og den samlede uddannelsestid er 24 måneder.
I løbet af uddannelsen får du indblik i hele værdikæden. Du arbejder med kundekontakt, samarbejder tæt med chauffører og vognmænd, planlægger transporter og følger dem fra start til slut. Efter endt uddannelse kan du selv sammensætte transporter, disponere materiel og sikre, at løsningerne lever op til både økonomiske, kvalitetsmæssige og miljømæssige krav.
Vi forestiller os, at du er målrettet og trives i en hverdag med mange opgaver på én gang. Du kan lide at tale med mange forskellige mennesker og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Måske har du allerede vist dine evner gennem sport eller foreningsliv, fx som instruktør, hjælpetræner eller holdkaptajn, hvor ansvar og samarbejde har været en naturlig del af rollen.
Kommer du ikke direkte fra gymnasiet eller ungdomsuddannelse, men syntes at en uddannelse indenfor international spedition lyder som dig, hører vi også meget gerne fra dig.
Hos Contino forventer vi, at du tager ansvar for din egen læring, har selvdrift og ikke er bange for at gå en ekstra mil for at finde den rette løsning. Til gengæld får du en elevplads med faglig udvikling, mentorordning, dygtige kolleger og en hverdag, hvor du hurtigt bliver en vigtig del af teamet.
Transportbranchen er kendt for højt tempo og mange opgaver - og netop derfor er den spændende. Hvis du vil lære et fag med masser af muligheder og kan se dig selv i en rolle, hvor overblik og handlekraft gør en forskel, så vil vi meget gerne høre fra dig.
#J-18808-LjbffrReady to apply for this position?
Apply directly through the official application portal.